Sonia Luther foto

"Mennesket i centrum"



Forside

Kommunalvalg 2009

Debat


Portræt i Nordjyske

Tilbageblik

Mine kandidatkolleger

Kontakt mig

En sjov fætter

Præsentation:

  • Mit navn er Sonia Luther Nielsen, og jeg er 41 år.

  • Jeg er gift med Palle og vi har tre børn.

  • Jeg er født og opvokset i Bejstrup

  • Har de sidste 22 år boet i Gøttrup.

  • Jeg er uddannet kontorassistent

  • Har i de sidste 16 år arbejdet på kontor

  • Klim Friskole og Vilsted Friskole på deltid.

Jeg vil meget gerne tage del i hvad, der sker omkring mig. Det er vigtigt at være med til at sætte et aftryk på hvordan mine omgivelser skal se ud, og hvordan de skal fungere. 
Noget der har være med til at styrke denne opfattelse, og lært mig endnu mere om hvor vigtigt, det er at tage ansvar for sine omgivelser er et ophold i Australien. Vi tog hele familien afsted i 2003-2004 i et år. Vores arbejdsgivere bevilgede orlov her i Danmark og så bosatte vi os down-under. Palle havde lavet en et-årig arbejdskontrakt med et australsk firma, børnene gik i skole og børnehave – og jeg fik så tid til at opleve en noget anden kultur end vi kender herhjemme.
Australien er et meget liberalt land, og de private initiativer fylder langt mere i landskabet end her i Danmark. Det er er velfungerende samfund, hvor de private og offentlige tilbud supplerer hinanden utroligt godt. Denne inspiration har jeg med i bagagen i mit politiske arbejde.

Min fritid

Bestyrelsesarbejde er en væsentlig del af min fritid – og især det politiske har ”bidt” mig.
Dette begyndte i 2001, hvor jeg blev valgt til formand for Gøttrup Venstre, som senere er lagt sammen med Kettrup Venstre - og i 2002 blev jeg valgt til Kommune Organisationen i Fjerritslev.

Ved oprettelsen af  Jammerbugt Kommune Organisation i februar 2005, blev jeg valgt som kasserer i bestyrelsen, og så var jeg også med i valg-kampagne udvalget i Jammerbugt Kommune organisation.
Udover mit politiske engagement har jeg indtil efteråret 2006 været med i bestyrelsen for Klim Fribørnehave og Vuggestue samt for legepladsudvalget i Gøttrup.

Jeg sidder på nuværende tidspunkt i repræsentantskabet for Klim Sparekasse, i Tinghuset, samt UU Øst-Vest.

Jeg har altid været aktiv indenfor sportens verden, både med håndbold og fodbold i Trekroner, og samtidig været en ivrig svømmer. I svømmeklubben har jeg desuden siddet i bestyrelsen og været instruktør. Jeg blev smidt i vandet som 6-årig, og har ikke helt sluppet det siden.

Min familie

Jeg blev gift med Palle i 1992, og vi har dermed fejret kobberbryllup. Palle er 45 år, og er ansat på Migatronic i Service-afdelingen, her sidder han på kontor, og skal sørge for at forhandlere og datterselskaber har den nødvendige information, for at kunne servicere svejse-maskinerne. Han rejser sommetider rundt i verden for selv at servicere maskiner, eller holde konference for de ansatte rundt i afdelingerne.

Vores tre børn er Villiam på 11 år, Maja på 13 år og Alexander på 16 år. De to yngste på Klim Friskole - Villiam i 4. klasse og Maja går i 6. klasse. Det er dejligt at arbejde samme sted, som børnene er i hverdagen. Det giver en lettere sammenhæng i hverdagen at kunne følge med i børnene på "sidelinien". Alexander går i 9. klasse på Thyland Idrætsefterskole, og forventer at påbegynde STX på Fjerritslev Gymnasium fra august 2011.

Australien

Fra sommeren 2003 til sommeren 2004 boede vi i Australien. Det er var kæmpe oplevelse for hele familien. Vi lejede et hus, købte en bil, Palle arbejdede og børnene gik i skole og børnehave. Det er fantastisk bare at sætte sit danske liv på stand-by, og så rejse ud i verden. 

Her opholdt vi os juleaften 2003 kl. 16.00 om eftermiddagen.

Vi brugte alle vores feriedage og ofte weekender på at rejse rundt og se Australien. Det var en helt anden kultur pludselig at have som hverdag. Når vi ringede hjem til Danmark skulle vi tænke på tidsforskellen, når der er sommer i Danmark er der vinter i Australien. Herhjemme kører vi i en side af vejen, dernede i den modsatte side. I Australien går børnene i skoleuniform, herhjemme må de selv bestemme hvad de skal have på. 

Dyrelivet og naturen var den største oplevelse for os. Vi oplevede at der var en slange i naboens garage. Edderkopperne kan være farlige, og så de kære koalaer og kænguruer. Vi var ude at sejle og se delfiner springe omkring båden, og oppe mod nord på koralrevet fik vi hilst på "Nemo" og andre farverige fisk og koraler, og sørme om ikke også vi fik hilst på en lille haj-unge.


Her er Maja ved at fodre kænguruer i en dyrepark.

Vi rejste hjem til vores danske liv, som planlagt, og er faldet til herhjemme igen. Vi håber dog på at vi får mulighed for at rejse derned igen, og være turist for at gense vores australske liv med venner og skole.