Forside
Præsentation
Debat
Portræt i Nordjyske
Tilbageblik
Mine kandidatkolleger
Kontakt mig
En sjov fætter
|
Kommunalvalg 17.
november 2009
Kære alle i Jammerbugt Kommune
Så er valget overstået i denne omgang. Jeg opnåede genvalg, og med et flot personligt resultat, hvor jeg har fået 293 stemmer - mod 174 stemmer ved valget i 2005. Så en stor tak til alle, som har vist mig tillid, det vil jeg tage med i mit videre arbejde, som politiker i Jammerbugt Kommune de næste 4 år.
Venlig hilsen Sonia Luther
De første 4 år i Jammerbugt Kommune har
givet mig mange spændende udfordringer, hvor vi har skulle få stablet
Jammerbugt Kommune på benene. Det er meget godt lykkedes, og nu skal vi så til
at se på, hvorledes vi i fællesskab kan udvikle kommunen til et endnu bedre sted
at leve og bo.
For at Jammerbugt
Kommune er et godt sted at leve og bo er det vigtigt for mig, at vi sætter
borgeren i centrum, bl.a. ved
- at borgerene
har et frit valg
- at der
er liv i lokalområderne
- at der
er plads til alle
Borgernes frie
valg er en af mine mærkesager – for mig handler det om, at den enkelte person skal
tage stilling til hvilket behov han eller hun har. Dvs. at borger skal se på
hvilke tilbud, der er, og så vælge ud fra hvad der dækker ens behov bedst. Det
kan være valg af pasningstilbud, skole, ja selv på ældre-området er der frit
valg. Så man ikke blot skal vælge en standardløsning, men få service ud fra ens
eget behov.
Liv i
lokalområderne ligger mig også meget på sinde. Jeg har altid boet i et
lokalsamfund, med gode og lokale tilbud, som bringer os sammen i hverdagen. Det
kan være i institution, hvor vores børn bliver passet, i skolen samt i
fritidslivet, hvor børnene mødes efter skoletid, og nyder relationerne til alle
de andre børn. Vi voksne, nyder også godt af fællesskabet i et lokalsamfund,
alle følger med i hinandens liv, og tager hånd om hinanden både ved
festligheder, men også når hverdagen ikke forløber lige let.
Plads til alle er
også en vigtig brik i at have en super kommune. Der skal selvfølgelig være den
”almindelige” service, såsom pasning, skolegang, ældrepleje,
vejvedligeholdelse, naturpleje… - Men også de, som har behov for yderligere
støtte til at få hverdagen til at hænge sammen – skal der være fokus på. Det
skal være sådan, at alle – uanset besvær eller handicap – kan få lov til at
være en del af et fællesskab og føle sig værdsat for sin kunnen hver dag.
Dette var lidt, af
hvad jeg har arbejdet med de sidste 4 år, og som jeg glæder mig til at arbejde
videre med og udvikle på de kommende 4 år i Jammerbugt Kommune.
Gøttrup, den 26.
september 2009 Sonia Luther
Nielsen
|