![]() |
Kommunalvalget 17. november 2009, plads nr. 6 Venstre. |
|||
Forside Kommunalvalg 2009 Præsentation Portræt i Nordjyske Tilbageblik Mine byrådskolleger Kontakt mig En sjov fætter |
Harmonisering i Jammerbugt Musikskole Jammerbugt Musikskole er nu startet op på første sæson her i august 2007. Jammerbugt Musikskole er en sammensmeltning af musikskolerne fra de 4 tidligere kommuner, og her er der sket en harmonisering fuldt ud fra første dag i første sæson. Ved kommunesammenlægningen blev der talt meget om, at det vil blive svært at få lavet en ”ordentlig” harmonisering af musikskolerne, når de 2 var kommunale, og de to andre var selvejede institutioner. MEN vi politikere må sige, at musikskolen har lavet et flot stykke arbejde med at blive harmoniseret. Musikskolen har fra starten arbejdet seriøst med at få strikket den helt rigtige model sammen, og det har vi i kommunalbestyrelsen selvfølgelig kun kunnet tilslutte os. Bestyrelsen og ledelsen i musikskolen har forstået at udnytte de tilstedeværende ressourcer, og lavet et flot tilbud rundt i hele Jammerbugt kommune, som kommer brugerne tilgode. Eleverne har måske fået ændret lidt i afviklingen af undervisningen i forhold til tidligere år, men for de fleste har det ikke været særligt mærkbart. Der er dog enkelte hold, der enten har fået fuld brugerbetaling eller som ikke bliver et tilbud i denne sæson – men her drejer det sig om få brugere i forhold til det samlede antal brugere i musikskolen. Harmoniseringen har mere forandret forholdene for lærerne og ledelsen, men forandringerne er modtaget på en god måde – og her er det vigtigt, at personalet selv har været inddraget i sammenlægningen fra starten. De ansatte har fra starten kunnet følge med i, hvad der er undervejs, og har haft muligheden for at komme med ønsker, og hvordan tilbuddene skal udmøntes. Samtidig er der kommet en tættere kontakt kollegaerne imellem, og dette har også bidraget til et fælles ”fodslaw” Så Jammerbugt Musikskole er kommet godt fra start, og tilbuddet er bredt ud til en stor skare af skoleelever i Jammerbugt kommune. Og jeg må sige at ledelsen og bestyrelsen har løftet opgaven om harmonisering til manges tilfredshed. Så god arbejdslyst med det første år - både til elever og lærerne i Jammerbugt musikskole.
Indlæg Jammerbugt venstres hjemmeside 9. september 2007 |
|||