Forside
Kommunalvalg 2009
Præsentation
Portræt i Nordjyske
Tilbageblik
Mine
byrådskolleger
Kontakt mig
En sjov
fætter
|
Forebyggelse - Få styr på det ustyrlige…..
For nyelig har jeg deltaget i Kommunernes Landsforening -
KL´s sociale temamøde 2009 i Aalborg, hvor fokus var på forebyggelse. Det var
for mig en meget inspirerende kongres at deltage i, og jeg fik mange input med
hjem i ”rygsækken”.
Et af oplæggene kom fra Tobias Børner Stax, ansat som
kontorchef i socialforvaltningen i Københavns Kommune. Han fortalte om
forebyggende indsatser for udsatte børne og unge, bl.a. med fokus på at sætte
familien i centrum, og ikke ”blot” det enkelte barn, som ikke trives.
En familie kan igennem en kortvarig familiebehandling få
styrket familiens ressourcer – og dermed undgå en anbringelse udenfor hjemmet
af det enkelte barn. Ligeledes fortalte Stax om, at familierådgivning også er
vigtigt i forhold til kriminalitet blandt de unge.
Dette leder tankerne hen til - hvad er det for en indsats vi
skal gøre hjemme i den enkelte kommune? For når vi ser på udsatte børn og unge,
er vi i kommunerne enige om, at der skal gøres en indsats for børn og unge med
problemer. Vi er alle enige om, at der skal sættes ind rettidigt. Spørgsmålet
er så ”blot” – Hvornår er en indsats
rettidigt sat ind ? – og hvilken indsats?
I et nyhedsmagasin for danske kommuner i marts 2009 er der
en artikel med overskriften ”København har styr på det ustyrlige”, hvor Tobias
Børner Stax beskriver hvorledes det er lykkedes at koble økonomistyring og
social faglighed sammen.
I København har der de senere år været store overskridelser
på det forebyggende område, med anbringelser udenfor hjemmet og andre sociale
foranstaltninger. Opskriften på at
få styr på det ustyrlige i København - er en kombination af øget
omkostningsbevidsthed og en fælles erkendelse blandt medarbejdere på alle
niveauer i forvaltningen af, at områdets udgifter kan styres, så budgettet
holdes.
Et vedvarende og insisterende fokus på de økonomiske
udfordringer gennem hele 2008 har skabt en opmærksomhed om, hvad de enkelte
foranstaltninger koster og en øget erkendelse af, at billigere indsatser godt
kan være fagligt forsvarlige. Dertil tilføres et nyudviklet
økonomistyringssystem, der giver mulighed for at følge foranstaltninger for
hver enkelt barn, så der bliver et overblik over den løbende udvikling i
omkostningerne, samt de fremtidige omkostninger. Så facit bliver i København,
at området har overholdt sit budget i 2008 – og lidt til.
Se det vil vi gerne lære lidt af i Jammerbugt Kommune, hvor
også politikerne ønsker at få styr på det ustyrlige – og det bringer mig
tilbage til ovenstående konference i Aalborg. Idet Tobias Børner Stax besøgte
vores forvaltning i Jammerbugt Kommune inden han tog til konferencen i Aalborg.
Så jeg tror på, at Stax har delt ud af sin erfaring og givet inspiration til
vores medarbejdere, som allerede har arbejdet ihærdigt med området, og at vi dermed
i Jammerbugt Kommune kan få styr på set ustyrlige….
Gøttrup, den 21. maj 2009
Sonia Luther Nielsen
|