Forside
Kommunalvalg 2009
Præsentation
Portræt i Nordjyske
Tilbageblik
Mine
byrådskolleger
Kontakt mig
En sjov
fætter
|
Borgernes frie valg og Budget 2008
Vi har i sidste uge fået vedtaget Jammerbugt Kommunes Budget 2008 med
et bredt flertal bag.
Det er et budget jeg er glad for – det er et fornuftigt budget for både
kommunens økonomi, men så sandelig også for borgerne, både børnene og
de lidt ældre.
Et område i Budget 2008, som jeg gerne vil fremhæve, og som ligger mig
meget på sinde – er det frie valg for borgerne. Her har vi i
budget 2008 afsat penge til at skoleelever kan få et skolebuskort til en
anden skole end distriktsskolen. Så fra det nye skoleår i 2008 behøver
skoleelever dermed ikke undvære et buskort, fordi forældrene har valgt
en anden skolen end distriktsskolen. Dette er under forudsætning af, at
eleven er berettiget et buskort til den lokale skole/distriktsskolen.
Der er mange grunde til, at man vælger en anden skole end
distriktsskolen. Nogle familier ønsker at bo på landet, men at deres børn
skal gå på den ”store” skole, andre ønsker at benytte en
nabo-skole, der passer til netop deres barn, eller et helt tredje ønske
om at benytte en af vore friskoler. Det er denne valg-frihed, der for
nogle familier er væsentlig, hvis de vil bo i Jammerbugt Kommune – selv
at kunne vælge efter deres ønsker og behov.
Ligeledes har vi på pasningsområdet tilført midler til de private
dagplejere, så de nu får en økonomi, der kan sammenholdes med de
kommunale dagplejere. De private dagplejere kan have deres egne sær-kendetegn,
som passer lige ind i nogle familiers ønsker, og de skal have mulighed
for at have et lige så godt tilbud som vores kommunale-dagplejere har.
Vi vil gerne i Jammerbugt kommune, at de private tilbud skal være et
reelt alternativ til de kommunale, og så skal økonomien også være
derefter. Så kære familier med børn – udnyt det frie valg, og vælg
efter jeres ønske og behov. Det er noget, der er mulighed for med Budget
2008.
Læserbrev i Nordjyske, den 19. oktober 2007 |